Alanya hotel  Kort                                                                                                                          Alanya program  Alanya pris+dato

Hotel Hatipoglu
Vi bor på Hotel Hatipoglu, et hyggeligt hotel beliggende over for Kleopatra-stranden i gåafstand til Alanyas livlige bazar. Hotellet har et dejligt poolområde med solterasse, solsenge, swimmingpool og poolbar, desuden lobby med tv-stue, internet og bar. De fleste værelser er nyrenoverede  med balkon, tv, tlf., minibar (mod gebyr) og aircondition (inkl.), bad/toilet og hårtørrer. Safeboks kan lejes. Nogle værelser har havudsigt. Trafikstøj kan forekomme.

Stranden i Alanya er bare dejlig, kilometerlang ren sandstrand. Vores strand ved hotellet kaldes Kleopatra-stranden. Solsenge og parasoller kan lejes direkte på stranden. Alanya er delt op i to dejlige strandområder med havnen og byens centrum i midten. På både øststranden og den populære Kleopatra-strand, hvor vi bor, er der masser af aktivitetsmuligheder. Bydelen ved det røde tårn har et alsidigt butikskvarter med fine shop- pingmuligheder og et populært forlystelsesområde. Fra klippen, der deler byen, er der en fantastisk udsigt over Alanya og Middelhavet.

Alanya, med det vidunderlige milde klima, er et meget veludviklet og mondænt feriested med høj kvalitet og en skøn atmosfære - ikke mindst omkring havnen med alle de gode restauranter, bazargader og strandbarer. Fra borgen på det 250 meter høje klippefremspring, som er Alanyas var- tegn, er der den mest betagende udsigt over dette tyrkiske ferieparadis.

Transfer fra Antalya lufthavn til Alanya varer ca. 2 timer. Transfertiden er dog afhængig af trafikken, som undertiden kan være tæt på
kyst-motorvejen.
Adresse:  Saray MH. Güzelyali Cad. No. 1, 07400 Alanya.
Tlf. 0090 2425192100

Værd at vide
Areal og befolkning: Tyrkiet har ca. 70 mio. indbyggere, Istanbul ca. 17 mio. og hovedstaden Ankara ca. 4 mio. Arealet er på ca. 774.815 km2.

EL: Elektriciteten i Tyrkiet er 220 volt som i Danmark. Der er ikke brug for omformer, man kan umiddelbart bruge stikkene som i Danmark. Dog kan der på nogle hoteller være stikkontakter med små huller. Disse kan ikke benyttes til el-artikler med ”tykke” ben.

Indkøb: Læder, guld, tøj, sko og tæpper kan købes med fordel.

Tidsforskel: Der er en times forskel mellem Danmark og Tyrkiet. Når klokken er 12 i Danmark, er den 13 i Tyrkiet.

Telefon: Når der ringes fra Danmark: 00 90 242 + abonnentens nummer.
Når du ringer fra Alanya til Danmark er 00 45 + abonnentens nummer.

Pas & visum: Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler
der gælder for netop dit rejsemål. For eksempel findes der ofte særlige regler for, hvor længe dit pas skal være gyldigt efter hjemrejse, når du rejser uden for Europa.

Valuta: 1 tyrkiske lira = ca. kr. 3,50. Man får som regel en bedre kurs ved
at veksle på feriestedet. Der er meget høj inflation, og kursen varierer utroligt meget. Vi fraråder at veksle i Antalya Lufthavn, da kursen her er meget dårlig. Mange restauranter og forretninger tager gerne euro og
dansk valuta. Alle internationale kreditkort modtages. Man kan hæve kontanter i hæveautomater - normalt mod et gebyr på kr. 30 pr. gang til banken.

Ramadan: Den muslimske fastemåned, Ramadan, begynder ca. 20/7 2012.
I denne periode faster de lokale fra solopgang til solnedgang. Tempoet kan derfor opleves som langsommere end normalt, og nogle butikker og forretninger kan være lukket.

Nationale helligdage: Offerhøjtiden Kurban Bayrami 16/4-20/4. Selvstændighedsdagen og Børnenes Dag 23/4. Friheds- og Ungdomsdagen samt Atatürks fødselsdag 19/5. Sejrsdagen 30/8. Nationaldagen 29/10.

Hotel Hatipoglu

Strand: 100 m

Restaurant: Ja

Elevator: Ja

Indkøb: 20 m

Bar: Ja

Minibar: Ja

Centrum: 500 m

Pool: Ja

Køleskab: nej

Aircondition: Ja

Leje af håndkl.: nej

Safebox: Ja

Internet: Ja

WI-FI/trådløst: nej

Rengøring: 6x ugentl.

Tilbage til toppen

Alanya

HotHat1212

EUROPÆISKE REJSEFORSIKRING har lanceret en guide til rejseforsikringer: Rejseforsikringsguide.dk
Find svar på de fleste spørgsmål ang. dækning, service- og assistanceydelser.

LogoSmall

NADANA TOURS er registreret i Rejsegarantifonden - registreringsnr. 1051 - siden 1996

Afgangstider og priser er vejledende. Der kan ske tids- og prisændringer i løbet af
sæsonen p.g.a. ydre omstændigheder. Der tages forbehold for trykfejl.

Grønningen 10 - 5330 Munkebo - Tlf. 75 75 75 95 - Fax 75 75 75 92 - singleferie@nadana.dk
Man-fre kl. 9:30-17:00 - Lørdag kl. 11:00-14:00 - Søndag lukket - © 2012 NADANA TOURS


Priser
Rejsedatoer


Rhodos  Alanya
Kreta  Azorerne