Azorerne program   Kort                                                                                                   Azorerne hotel  Azorerne pris+dato

Aktiviteter og udflugter - ændringer forbeholdes

Furnas - Saõ Miguels Skatkammer
På denne heldagstur besøger vi det smukke område i og rundt om vulkankrateret i Furnas. Fra udsigtspunktet Pico do Ferro er der en storslået udsigt over kratersøen. Nede ved vandkanten forberedes dagens frokost, cozido, en gryderet tilberedt i et hul i den hede vulkanske jord. Frokosten nydes senere på den velrenommerede restaurant Terra Nostra inde i byen. I Furnas tænker man straks på Island i tropisk grønt med varme kilder og duftende, boblende og buldrende gejsere, caldeiras. Vi besøger ø-verdenens smukkeste park - den botaniske have Terra Nostra, hvor man kan bade i det 30 grader varme, jernholdige vand fra Ungdommens Kilde. I løbet af dagen stopper vi i byen Gorreana for at studere São Miguels teproduktion. Udflugten kan købes på destinationen: ca. kr. 360,- / € 48,-

Øst-ørundtur - Naturens Perler
Denne heldagstur går gennem storslået natur med fantastiske udsigter over São Miguels nordøstlige distrikt, Nordeste. Langs den smukke kystvej ud mod Atlanterhavet indrammes vores vej af blomster, en enorm frodighed og fantastiske vandfald. Endemiske vækster trives godt i den uberørte natur. Vejene er snoede, og udsigtspladserne mange og smuk- ke. Vi besøger bl.a. byen Povoação, hvor de første portugisere på São Miguel bosatte sig i 1400-tallet, og byen Nordestes lokale håndværkerhus. Rejselederen fortæller undervejs om de sociale forhold på Atlanter- havsøerne og om alle blomster og planter i denne frodigt grønne del af São Miguel. Udflugten kan købes på destinationen: ca. kr. 330,- / € 45,-

Ribeira Grande og Ildsøen
Et af dagens højdepunkter er Lagoa do Fogo, Ildsøen, der af mange anses for at være den smukkeste af de tre store vulkankratersøer. På denne heldagstur besøger vi de centrale dele af São Miguel med det meget skiftende landskab. I 945 meters højde får vi en betagende udsigt over det 350 meter dybe vulkankrater med dets azurblå sø samtidig med, at man kan skimte Atlanterhavet i baggrunden. Inden da har vi besøgt et vulkanmuseum og fået et indblik i jordens kræfter og en forståelse af, hvordan øerne her i Atlanterhavet er opstået. Vi ser nærmere på de sten og mineraler, São Miguel består af. I løbet af dagen besøger vi keramikfabrikken Cerãmica Vieira i byen Lagoa. Her får vi indsigt i hele den traditionelle keramikfremstilling. Undervejs kan man bade under det varme vandfald Caldeira Velha, der ligger smukt inde i en frodig skov. Sidst, men ikke mindst stopper, vi i byen Ribeira Grande, hvor vi går en lille tur og slutter på likørfabrikken, hvor vi prøvesmager flere af de lokale specialiteter, der fremstilles her. Udflugten kan købes på destinationen:
ca. kr. 300,- / € 40,-

De Eventyrlige Tvillingesøer
Tvillingesøerne er uden tvivl et af øens absolutte højdepunkter, og på udsigtspunktet Visto da Rei er der et eventyrligt panorama over det imponerende vulkankrater. Man bliver fascineret af kratersøernes betagende farvespil. Vejen op til Vista do Rei er meget naturskøn med fantastiske udsigter. I byen Fajã de Baixo stopper vi for at besøge en af São Miguels ananasplantager. Udflugten kan købes på destinationen:
ca. kr. 225,- / € 30,-.

Ovenstående er det foreløbige udflugtsprogram. Der kan komme andre udflugter på programmet. Der tages derfor forbehold for ændringer, aflysning pga. manglende tilslutning samt evt. udsolgte udflugter. Alle udflugter  betales med lokal valuta, det vil sige i Euro.

Nadana´s rejseleder er selvfølgelig med på de udflugter, ture og aktiviteter, der hører med til arrangementet og vil i øvrigt altid gøre sit bedste for, at gæsterne får alle nødvendige informationer og har det godt på deres ferie.
Rejselederen arrangerer fælles aftensmad for alle, der vil være med til
det, også når aftensmaden ikke er inkluderet i prisen. Det vil sige, at rejselederen finder frem til en eller flere gode og prisrigtige restauranter i Ponta Delgada.

Tilbage til toppen

Azorerne

EUROPÆISKE REJSEFORSIKRING har lanceret en guide til rejseforsikringer: Rejseforsikringsguide.dk
Find svar på de fleste spørgsmål ang. dækning, service- og assistanceydelser.

LogoSmall

NADANA TOURS er registreret i Rejsegarantifonden - registreringsnr. 1051 - siden 1996

Afgangstider og priser er vejledende. Der kan ske tids- og prisændringer i løbet af
sæsonen p.g.a. ydre omstændigheder. Der tages forbehold for trykfejl.

Grønningen 10 - 5330 Munkebo - Tlf. 75 75 75 95 - Fax 75 75 75 92 - singleferie@nadana.dk
Man-fre kl. 9:30-17:00 - Lørdag kl. 11:00-14:00 - Søndag lukket - © 2012 NADANA TOURS


Priser
Rejsedatoer


Rhodos  Alanya
Kreta  Azorerne