|
Pioner-rejse / Vi forventer at alt fungerer, som aftalt med vore samarbejdspartnere. Der tages forbehold for ændringer.
Dag 1: Afrejse Danmark (Fredag 20.08.2010, fra Kastrup og Billund via Amsterdam) Ankomst Vancouver. Transfer til vores hotel. Hotel Executive Vintage Park eller et hotel af samme kategori. Dag 2: Halv-dags tur i Vancouver, sightseeing. Vi har mulighed for at se f.eks. Stanley Park, Granville Island, Queen Elizabeth Park, Gastown, Robson Street, English Bay, Lions Gate and Chinatown. Dansktalende, lokal guide med på tur. Fælles middag på vores hotel, inkl. i rejsens pris. Dag 3: Vi kører med bus til Grouse Mountain, et 1100 m høj bjerg. Fra toppen har man en fantastisk udsigt både over Vancouver og kysten med Vancouver Island. Vi besøger også Vancouvers ældste og mest populære turistattraktion, Capilano Suspension Bridge. Denne hængebro har en længde af 137 m og en højde af 70 m over jorden. Vover du ikke denne udfordring, ”tilbyder” parken andre aktivitetsmuligheder. Dansktalende, lokal guide med på tur. Dag 4: Dagen til fri disposition. Vi anbefaler: Vancouver Aquarium *** Dansktalende, lokal guide til rådighed (om nødvendig). Dag 5: Efter morgenmaden kører vi med bus til færgehavn Tsawwassen, hvorfra vi sejler til Swartz Bay på Vancouver Island. Derfra kører vi videre til Victoria. Vi bor på Hotel Huntingdon eller et hotel af samme kategori. Fælles middag på vores hotel, inkl. i rejsens pris. Fra og med i dag, dag 5, har vi en engelsktalende, lokal guide samt bus med på resten af turen. Dag 6: Om formiddagen en 2-timers sightseeing-tour i Canadas ”venligste” by. Vi kommer bl.a. til at se det historiske Empress Hotel, den Indre Havn, Parlamentsbygningen, Thunderbird Parken med mange totempæle og begyndelsen af den berømte Trans-Canada Highway. Eftermiddagen til fri disposition. Vi anbefaler: ”The Royal BC Museum” *** Museet ligger lige ved siden af Parlamentsbygningen. Her findes vekslende udstillinger, der giver et godt indblik i landets historie, både datid og nutid. Selvfølgelig har museet også en stor samling af artekakter, der stammer fra landets urindbyggere, First Nations folk. Dag 7: Dagen til fri disposition. Vi anbefaler: Butchart Gardens *** Et af de absolut bedste haveanlæg i verden. Du har ikke set noget lignende. Fælles transport kan arrangeres. Dag 8: Efter morgenmaden kører vi med bus fra Victoria til Ucluelet, der ligger på Vancouver Islands vestkyst. Ca. halvvejs besøger vi naturparken ”Cathedral Grove”. Her kan vi se nogle af Vancouver Islands højeste og ældste grantræer (mammuttræ / kystmammuttræ). Vi fortsætter til Ucluelet, hvor vi bor på Hotel Black Rock Resort. Fælles middag på vores hotel, inkl. i rejsens pris. Dag 9: Der venter en pragtfuld vandretur. ”The Wild Pacific Trail”, ca. 8 km omkring Ucluelet. Vi passerer vild klippekyst, strækninger med fabelagtig udsigt hen over den flotte, næsten endeløse Pacific i syd og i vest. Mod øst kan vi se ”Barkley Sound” og ”The Broken Group Islands”. Fælles middag på vores hotel, inkl. i rejsens pris. Dag 10: Vi besøger ”Pacific Rim National Park”. Der besøges først Pacific Rim Visitor Centre. Her kan vi få brochurer, landkort, informationer etc. Så går det videre til ”The Wickanninish Interpretive Center”, hvor der kan læses en del om parkens historie. Her går vi en kort vandretur på omkring 4 km med det indianske navn ”Nuu-chah-nulth”. Her ”møder” man superflotte strande og den typiske kystregnskov, hvor vi også går en tur på 2 km. Denne tur er kendetegnet ved mange trapper og stiger, bygget af træ, der er anlagt for at skåne selve skovbunden. Dag 11: Vi besøger Tofino. Byen ligger ved ”Clayoquot Sound” nord for Ucluelet. Området er kendetegnet af ældgamle tempererede kystregnskove, floder og vandløb, søer og strande. Her findes det største sammenhængende areal af den oprindelige kystregnskov på Vancouver Island. På vejen tilbage til Ucluelet stopper vi ved ”Chesterman Beach”. En fremragende strand med et hav af herlige motiver til et dejligt foto. Naturen og strandene på Vancouver Islands vestkyst er bare dejligt og svært at overgå. Dag 12: Whale Watching. Vi skal være ombord på skibet ”Lady Selkirk”. Vi sejler fra Ucluelet, og er vi heldige kan vi forhåbentlig iagttage gråhvaler, pukkelhvaler og orcas (killer whals). Dag 13: Efter morgenmaden kører vi med bus direkte til Campbell River. Vi bor på Hotel Coast Discovery Inn & Marina eller et hotel af samme kategori. Fælles middag på vores hotel, inkl. i rejsens pris. Dag 14: Vi kører til Mount Washington. Et fantastisk rundum-udsigt ”venter på os”. Vi går en kort tur på ca. 3 til 4 km. Eftermiddagen til fri disposition. Dag 15: Vi besøger ”The Quinsam Salmon Hatchery”. Her har vi mulighed for at få et indblik i ”Laksens Verden”, både i laksens naturlige omgivelser og i et dambrug. Dag 16: Vi kører videre til byen Port Hardy, der ligger tæt på Vancouver Islands nordspids. Vi stopper i byen Port McNeill. Her kan vi nyde en enestående udsigt. Foran os Alert Bay og i baggrunden British Columbias vestkyst, der her består af mange øer. Et rigtigt flot billede. Vi overnatter på Hotel Port Hardy Inn eller et hotel af samme kategori. Fælles middag på vores hotel, inkl. i rejsens pris. Dag 17: Vi sejler fra Port Hardy til Prince Rupert igennem den utrolig flotte ”Inside Passage”. Sejladsen tager i alt 15 timer. Det bliver en naturoplevelse i særklassen. I Prince Rupert overnatter vi på Hotel Moby Dick Inn eller et hotel af samme kategori. Dag 18: Efter morgenmaden checker vi ud og besøger ”The Museum Of Northern BC”. Her kan vi bl.a. opleve den pragtfulde arkitektur af en ”Northwest Coast Longhouse”. Museet i Prince Rupert viser et udsnit af den spændende historie, der foregik i dette kystområde. Vi besøger et ”levende værksted”, hvor der stadig arbejdes med at udskære totempæle. Vi besøger også den berømte ”Ksan Historical Village”, hvor vi har flere af de typiske huse, som dengang var beboet af kyst-indianere. Fra Prince Rupert kommer vi til byen Smithers. Her bor vi på Hotel Hudson Bay Lodge eller et hotel af samme kategori. Fælles middag på vores hotel, inkl. i rejsens pris. Dag 19: Vi kører fra Smithers til Prince George, hvor vi overnatter på Hotel Sheraton Four Points eller et hotel af samme kategori. Undervejs stopper vi ved ”Fort St. James”. Dette historiske sted var i slutningen af det 19. århundrede et vigtigt handelsknudepunkt. Fortet var del af ”Hudsons Bay Trading Company”. Fælles middag på vores hotel, inkl. i rejsens pris. Dag 20: Vi kører fra Prince Georg til byen 100 Mile House og overnatter på Hotel 100 Mile House eller et hotel af samme kategori. Undervejs kommer vi, på en kort afstikker, til byen Barkerville, hvor den store guldfeber stoppede brat i 1862. 125 historiske huse er restaureret, og byen er absolut et sted, man skal se. Fælles middag på vores hotel, inkl. i rejsens pris. Dag 21: Fra 100 Mile House kører vi med bus til Vancouver. Her overnatter vi igen på Hotel Executive Vintage Park eller et hotel af samme kategori. Fælles middag på vores hotel, inkl. i rejsens pris. Dag 22: Efter morgenmaden er der god tid. De sidste souvenirs inden hjemrejsen om eftermiddagen kan købes i Vancouver. Transfer til Lufthavn – Hjemrejse fra Vancouver til Danmark (Fredag 10.09.2010 via Amsterdam) Dag 23: Ankomst i Danmark (Lørdag 11.09.2010 i Kastrup og Billund) OBS: *** ikke inkluderet i rejsens pris
|