|
Estoril ligger omkring 30 kilometer fra Lissabon, på Portugals vestkyst til Atlanterhavet. Byen har omkring 23.000 indbyggere. Der findes adskillige bygninger, der kan føres tilbage til Romertiden. Estoril var oprindelig en betydelig fiskerihavn. Siden begyndelsen af de 20. århundrede har de mange besøgende fået en stadig større betydning for Estoril.
Nabobyen Cascais kan ligeledes dateres tilbage til Romertiden og har en lang historie. Man mener at byen blev grundlagt i det 12. århundrede. I dag er begge byer vokset sammen og man kan spadsere på strandpromenaden fra Estoril til Cascais, hvor der også findes gode restauranter, især ved havnen, der stadig i dag anses som en af de bedste eksempler på en naturlig havn i Portugal.
Portugals hovedstad Lissabon har ca. 2 mio. indbyggere. Lissabon byder på alt hvad storbyhjertet kan begære, og så er den også megen smuk. Det kan især anbefales at besøge de gamle kvarterer Alfama og Bairro Alto, samt Baixa, som anses for den bedste bydel at shoppe i.
Lissabon er bygget på og omkring syv høje og ligger mellem Atlanterhavet og Tejo-floden. På den ene af disse høje blev borgen Castelo de Sao Jorge bygget. Herfra har man en fantastisk udsigt over hele byen. Det er også en store oplevelse at prøve en tur i byens antike, gule sporvogne. Her er det især linje 28, der byder på de mest spektakulære scenerier.
Hele Lissabon-kysten med Estoril og Cascais byder på mange små og dejlige sandstrande, der tiltrækker en del besøgende. Området kaldes også Den Portugisiske Riviera. Estorils beliggenhed ud til vandet gør, at det aldrig bliver uudholdeligt varmt på grund af sommerbrisen fra Atlanterhavet.
Med udgangspunkt i Estoril er der forskellige seværdigheder, der er et besøg værd, og der kan opleves påvore ture og udflugter. Her skal der nævnes Arrabida-halvøen syd for Lissabon. Området er en naturpark, der strækker sig langs kysten med en fantastisk flot landskab.
Et andet populært udflugtsmål er Sintra, den smukke by oppe i bjergene, der af digteren Lord Byron blev beskrevet som den måske smukkeste i hele Europa. Fra 1300-tallet har det været de portugisiske kongers foretrukne sommerresidens. Der er mange seværdigheder, bl.a. paladser, slotte og klostre.
Fra Estoril kan man hurtigt komme ind til Lissabon. S-toget kører 2 gange i timen. I storbyen kan der f.eks. anbefales at besøge Kakkelmuseet, der i gamle dage var et kloster, eller besøge Europas største akvarieanlæg, Oceanário.
|