Salvador har tre store attraktioner: den afrikansk-brasilianske kultur, en rig kolonial historie og brede, hvide strande smykket med høje kokospalmer. Hver for sig kunne de lokke mange turister til. Tilsammen gør de Salvador til en femstjernet attraktion, af mange opfattet som det ”rigtige Brasilien”. Vi bor på 4 stjernet Hotel Monte Pascoal Praia.

Intet andet sted i Brasilien er den afro-brasilianske kultur så fremherskende. Musikken, maden, religionen og livsrytmen domineres af slavernes efterkommere. Sorte og mulatter tæller over 70% af Salvadors små to mio. indbyggere. I Brasilien som helhed udgør sorte og mulatter omkring 40%.

Salvador ligger ved Bahia de Todos os Santos, Allerhelgens-bugten, der med sine 1052 km2 er Brasiliens største havbugt. Bugten blev opdaget i året 1501 af den italienske kaptajn Amerigo Vespucci, som den nye verden blev opkaldt efter.

Salvador var Brasiliens første hovedstad fra 1549 til 1763. Bahia var en rig stat, der levede af kvægdrift og landbrug, først og fremmest sukkerrør. Salvador var Brasiliens vigtigste havn. Rigdommene blev udskibet til moderlander Portugal, slaverne blev fragtet over fra Afrika.

Byen ligger i to niveauer: Den øvre Bydel, Cidade Alta, ligger på et plateau ca. 70 m over havet. Her ligger Salvadors centrum og flest af de historiske seværdigheder. Den nedre bydel, Cidade Baixa, ligger i niveau med havet. For at komme fra det ene niveau til det andet kan man enten gå ad de stejle gader eller tage f.eks. den berømte Lacerda-elevator. Den oprindelige var fra 1930 og bygget af det danske entreprenørfirma Christiani og Nielsen, men er for et par år siden skiftet ud med en ny model.

Candomblé
Slaverne, der kom til Salvador i Bahia, skulle ifølge loven døbes inden der var gået et halvt år. Men selvom de således blev kristne, fortsatte de med at dyrke de afrikanske guder i smug. Heraf opstod blandingsreligionen candomblé, der siden har bredt sig til hele Brasilien. Hver guddom har sin helligdag, sine symboler og foretrukne ofre. Candomblé-dyrkerne kalder på de forskellige guder sang, dans og trommespil, og guden svarer ved at stige ned og tage bolig i en af de troende, der så går i voldsom trance.

Capoeira
Capoeira er på én gang en dans og en kampform. I kolonitiden måtte slaverne ikke bære våben eller slås indbyrdes. Derfor dyrkede de denne dans, der imiterer en kamp. Dansen menes at stamme fra Angola, og det er svært at forestille sig, at den ikke også har været brugt til at slås. En anden forklaring siger, at slaverne ikke måtte værge for sig med hænderne, når de blev slået af de hvide, og at de derfor opfandt Capoeira-teknikken, så de kunne forsvare sig med fødderne.

I dag dyrkes Capoeira i Brasilien både som motionssport/kampdans og som full-contact konkurrence-kampsport på linje med karate eller jiu-jitsu. Som regel støder man på Capoeira som opvisning: Deltagerne, der altid er mænd, kredser vuggende om hinanden, springer pludseligt op på hænderne og vrider kroppen rundt, mens benene svinger som møllevinger, og fødderne suser tæt forbi modstanderens hoved.

Tilbage til toppen