|
|
|
|
Grib din frihed - også når du rejser!
Med NADANA kan du tage alene afsted, uafhængig af andre.
|
|
 |
Vancouver Island
|
 |
 |
 |
 |
|
Vancouver Island er på størrelse med Jylland med imponerende bjerge, skønne skove, brede sandstrande, smukke fjorde og barske klipper. Her lever et helt enestående dyreliv og øen tiltrækker hvert år af mere end 2 millioner turister fra hele verdenen. Der går færger fra både Vancouver og Seattle (USA) til Victoria, Vancouver Islands og British Columbias hovedstad.
Vancouver Island er ca. 31.500 km2 stor og har omkring 700.000 indbyggere. Øens centrale del består af en snedækket bjergkæde (højeste punkt 2200 m), som adskiller tempererede regnskove og dybt indskårne klippekyster i vest fra byerne langs Trans-Canada Highway og den opdyrkede kystslette i øst.
De fleste indbyggere bor i hovedstaden Victoria. Økonomien er baseret på turisme, landbrug, fiskeri (laks), minedrift (kul, jern, kobber) og en omdiskuteret træindustri. Store turistmål er Strathcona Provincial Park og nationalparken Pacific Rim, et tilløbsstykke for hvalkiggere.
Vancouver Island er et mekka for naturelskere og er Canadas paradis i havet og har længe været legepladsen for ferierende. Med sine 450 km fra den ene ende til den anden er Vancouver Island den største ø i det nordlige Stillehav - selv om den er lille nok til at kunne køre fra syd til nord på en enkelt dag. Med det gør man næppe – for der er så meget at se på og at gøre, at man ønsker at ferien aldrig ender!
|
|
|
Victoria Her finder man en dejlig afslappet atmosfære. Byen er den mest britiske i Canada og de gamle London dobbeltdækkere malet i Union Jack er et tydeligt bevis. Victoria er hovedstad for provinsen British Columbia. Med under 70 cm regn om året og en hel del sol er Victoria blevet meget populær. Brostensgader, pubber, pladser og parker kendetegner byen.
Det kan varmt anbefales at besøge Royal British Columbia Museum i Belleville Street, tæt ved Victorias indre havn. Her fortælles historien om British Columbia og dens natur og kultur. Også Empress Hotel fra 1908 er et besøg værd. Det gamle hotel er enorm britisk og yderst velegnet til en kop eftermiddagste.
|
|
|
Pacific Rim National Park 130 km ad øens vestkyst dækkes af nationalparken Pacific Rim. Turen dertil tværs over øen er utrolig smuk og man skal give sig god tid til at kunne gøre stop ved de mange smukke vandfald og udkigspunkter. Det mest populære område i Pacific Rim er Long Beach, en 11 km lang sandstrand med klippefremspring. Lige bag Pacific Rim ligger en smuk regnskov.
I parken Pacific Rim har man mulighed for at opleve dyrelivet på land og langs kysten. Går man langs kysten på Long Beach, kan man være heldig at se bl.a. søløver, sæler, marsvin og spækhuggere, som leger i bølgerne tæt ved kysten.
Det er også muligt at se gråhvaler som svømmer forbi kysten, når de kommer fra deres vinter ynglesteder i december, i Baja, Mexico til deres sommer destination i Beringshavet og Chukchi-havet. Pacific Rim kan deles op i tre områder, der er f.eks. Long Beach langs stranden som også er den letteste del at bevæge sig rundt i, Broken Group Island (består af ca.100 små øer i Barkley sundet) og den udfordrende 72 kilometer lange West Coast Trail.
|
|
|
Rain Forrest Langs denne strækning af kysten findes en naturlig regnskov. I denne Rain Forrest er der anlagt en vandresti på brædder/trapper, som fører os rundt i regnskovens vildnis. Her er enorme træer, buske, bregner og lav. Ruten består af to sløjfer - A og B - på hver sin side af hovedvejen. Det tager ca. 45 min. at gå hver sløjfe.
|
|
|
|
Campbell River Det unge og livlige fællesskab af Campbell River på østkysten af Vancouver Island ligger smukt mellem Strathcona Park mod vest og Discovery øerne mod øst. Campbell River er beliggende i et område, der er rigt på naturressourcer og er kendt længe som ”Salmon Capital of the World”.
Længe før europæiske opdagelsesrejsende kom ind i farvandene omkring Campbell River, havde First Nations folk kendt dette sted i tusinder af år. Det var et særligt sted, hvor man boede i harmoni med naturen og med laksens livscyklus. De boede i små landsbyer spredt langs kysten, og fiskede laks, som var af åndelig betydning, som deres kunst og ceremonier bærer præg af.
Byen blev opdaget af europæere i 1792, da kaptajn George Vancouver sejlede op af Georgia strædet i søgen efter Nordvestpassagen. Campbell River er nu kendt verden over for spektakulære snedækkede bjerge, enorme fjorde og utrolige laksefiskeri.
|
|
|
|
Tilbage til toppen
|
|
|
|
 |
Opdateret 7. april 2010
|
 |
 |
|
|
|
|
NADANA TOURS er registreret i Rejsegarantifonden - registreringsnr. 1051 - siden 1996
|
|
|
|
|
|
Afgangstider og priser er vejledende. Der kan ske tids- og prisændringer i løbet af sæsonen p.g.a. ydre omstændigheder. Der tages forbehold for trykfejl.
|
|
|
NADANA TOURS - Grønningen 10 - 5330 Munkebo - Tlf. 75 75 75 95 - Fax 75 75 75 92 - singleferie@nadana.dk Man-fre kl. 9:30-17:00 - Lørdag kl. 11:00-14:00 - Søndag lukket
|
|
|
© 2007 - 2010 NADANA TOURS
|
|
|
|
|
|

Send mail
|
|
Lefkas OBS afrejse 24.05. fra Kastrup + Billund, kun få pladser.
|
|
Canada NY Dit livs rejse! Oplev Vancouver Island, Victoria, Butchart Gardens, Tofino, Ucluelet, The Wild Pacific Trail, sejlturen The Inside Passage og meget meget mere.
|
|
Natur & Kultur NY Dejlige vandreture på Korfu. Akropolis i Athen og Oraklet i Delphi. 16 dage inkl. enkeltværelse m. m., 10 x middag, alle ud- flugter, ture, entréer og meget mere.
|
|
Vi anbefaler

|
|