Dag 1 Ankomst til Danland Feriecenter Faaborg
Gæsterne sørger selv for deres ankomst. Værelserne er klar til indflytning kl. 15.

Dag 2 På Øhavstien fra Svanninge Bakker til Åstrup
Vi vandrer på Øhavsstien fra det naturskønne skovområde Svanninge Bakker via Norden, en lille samling af genopbyggede gårdhuse, til den gamle landsby Diernæs og til Holstenshus, en af Danmarks yngste herregårdsbygninger. Vandreturen ender i Åstrup, hvorfra vi tagel lokalbussen tilbage til Faaborg. Busbillet er inkluderet. I alt med pauser ca. 5 timer / ca. 11 km.

Dag 3 Øhop fra Faaborg til Lyø og Avernakø
Det Sydfynske Øhav er et unikt naturområde. Øhavet er et oversvømmet istidslandskab, hvor kun de højeste bakker stikker op over vandet. Der findes i alt 55 øer. Vi besøger Lyø, der ligger 7 km sydvest fra Faaborg. I Lyø by finder man et spændende landsbymiljø med smukke, gamle bindingsværkhuse. Vi sejler videre til Avernakø, hvor der findes et rigt fugleliv. Efter opholdet på øen sejler vi tilbage til Faaborg. Færgebillet er inkluderet. I alt ca. 6 timer.

Dag 4 Egeskov Slot
Vi kører med lokalbussen til Egeskov Slot. På Egeskov kan man opleve én af Danmarks smukkeste haver og fantastiske labyrinter og meget mere. Egeskov Slot ligger midt på Fyn og er en af Nordeuropas fineste renæssancebygninger. Slottet og dets store avlsbygninger er indrettet med udstillinger, hvor man kan opleve de berømte samlinger af veteranbiler, motorcykler, klædedragter, dukkehuse og meget andet. Entré er inkluderet. I alt ca. 6 timer.

Dag 5 Seværdigheder i Faaborg by på egen hånd
Besøg f.eks. Faaborg Museum, hvor man kan beundre forskellige udstillinger hele året rundt. Byens varetegn er klokketårnet. Udsigten fra tårnet over byens røde tage, Svanninge Bakker samt det Sydfynske Øhav er fabelagtig. Derudover kan man besøge Arresten Faaborg, Malerimuseet og det nye Øhavsmuseum, der åbner til foråret 2021. Entréer er ikke inkluderet.

Dag 6 Faaborg
Dagen er til fri disposition, ikke noget program.

Dag 7 Afrejse fra Danland Feriecenter Faaborg
Gæsterne sørger selv for deres afrejse. Værelserne forlades senest kl. 10.

OBS - Der tages forbehold for ændringer.

Udrustning på vandretur
Vi vandrer i Danmark. Her findes ingen høje bjerge, men det går alligevel op og ned på de fleste ture. Udrustning: Gode sko med profilsåler, en lille rygsæk, en tynd sweater, regnfrakke, drikkevand og måske en solhat.


Flyrejser inkluderer - Enkeltværelse - Morgenmad - Transfer - Rejseleder  /  Ingen ekstra afgift, brændstoftillæg eller bagagegebyr
 

NADANA TOURS - Grønningen 10 - 5330 Munkebo
Rejsegarantifonden nr. 1051 siden 1996
Tlf. 42 15 17 01 -
info.nadana@gmail.com
Man-fre kl. 10-16 - Lør kl. 11-13
CVR-nr. 15257784
© NADANA TOURS

Tilmelding nyhedsbrev

Corona info

  42 15 17 01  NY

Singlerejser - Fælles ferie for alle singler siden 1996

Ledige pladser

Klik her 

Vælg destination, rejsedato og find ledige pladser

Rejse- og afbestillingsforsikring