Kort vandretur i Kantouni
Vi tager på en kort tur i Kantouni for at lære området at kende. Vi kommer til byens centrum med restauranter, caféer, små supermarkeder, busstoppestedet og taxi holdepladsen. Vi ser på de nærmeste strande i området og afslutter turen på strandbar.
Turen varer ca. 2 timer.

Sejltur til øerne Plati og Pserimos
Vi bliver kørt i bus fra hotellet til Pothia. Skibet sejler kl. 10:00 fra havnen i Pothia. Første stop på sejlturen er Vathi, en rigtig hyggelig lille havnby på østkysten af Kalymnos. Derfra fortsætter vi til øen Plati, hvor der er tid til at bade og til at spise frokost, der er inkluderet. Fra Plati sejler vi til øen Pserimos. I den lille by med samme navn findes en god badestrand og flere tavernaer og cafeér direkte ved stranden. Vi er tilbage i Pothia ca. kl. 17:00.
Pris ca. € 50,- pr. pers. inkl. frokost og bustransfer.

Ørundtur med bus
Vi kører fra Pothia langs østkysten mod nord til Vathi, hvor der er tid til en kaffepause. Derfra går det videre i Mandarin-dalen, hvor der dyrkes mange grøntsager og frugter. Vi kommer igennem de 3 små landsbyer Platanos, Metoxi og Stimenia, og vi kører på den nybyggede vej over bjergpasset og ned til kystbyerne Arginonta og Armeos på vestkysten. I Armeos, som er et centre for klatring på Kalymnos, kan vi se forskellige klatreområder og klatrerouter, som besøges og afprøves af klatrere fra hele verden. Efter vi har passeret Massouri og Myrties på vestkysten, stopper vi i Kamari til et fotostop. Øen Telendos er et fantastisk flot motiv. Husk dit kamera. Næste stop bliver ved klostret St. Sava, syd for Pothia. Efter denne kulturelle perle kører vi til byen Vlychadia på øens sydkyst. Her er der tid til at bade og spise frokost (ikke inkluderet). Sidst på turen besøger vi en natursvampe fabrik. Her kan man ikke bare købe et ægte natursvamp, men også høre historien om svampe-dykkerne på Kalymnos. Ca. 6 timer.
Pris ca. € 40,- pr. pers.

Med lokalbus til Pothia, Kalymnos By
Vi benytter os af lokalbussen, der stopper ikke langt fra vores hotel, for at besøge øens hovedby Pothia, som er en by med mange ansigter. I byen glemmer man tiden og de mange små butikker og caféer indbyder til shopping og til græsk café, et glas hvidvin eller et koldt øl. Byens nautiske museum er et besøg værd. Det kan også anbefales at besøge en af de mange flotte kirker i byen, som for det meste er åbne om dagen. Rejselederen kører sammen med gæsterne til Pothia og senere tilbage til hotellet. Gæsterne er dog på egen hånd i byen, dvs. at rejselederen ikke viser rundt i byen. Ophold i byen ca. 4 timer.
Pris ca. € 10,- pr. pers. tur/retur med bussen

Med lokalbus/taxi til Myrties og med båd til øen Telendos
Vi kører med lokalbus eller med taxi til Myrties, en af de større turistbyer på Kalymnos, der ligger i en afstand af ca. 4 km fra vores hotel i Kantouni. Fra Myrties går en lille færge til den meget hyggelige ø Telendos. Overfarten varer kun ca. 15 minutter. På Telendos findes en kortere vandretur, der kan afprøves på egen hånd. Har man ikke lyst til at vandre, kan man bade ved en mindre stenstrand eller opleve den græske landsbystemning på torvet eller på en taverne i Telendos by. Ophold på øen ca. 4 timer.
Pris ca. € 14,- pr. pers. tur/retur med bus/taxi og færge.
OBS - Der tages forbehold for ændringer og aflysninger.

Værd at vide
Alle udflugter/ture betales kontant i Euro.
Drikkevand: Vi anbefaler at købe vand på flasker.
El: Elektriciteten er 220/230 volt som i Danmark.
Valuta: 1 Euro = ca. kr. 7,50. Hæveautomater findes i byen.
Vi anbefaler dog at veksle i Danmark.


Altid inkluderet - Enkeltværelse - Morgenmad - Transfer - Flymad - Rejseleder  /  Ingen afgift, brændstoftillæg eller bagagegebyr - Kun rene priser
 

NADANA TOURS - Grønningen 10 - 5330 Munkebo
Rejsegarantifonden nr. 1051 siden 1996
Tlf. 42 15 17 01 -
info.nadana@gmail.com
Man-fre kl. 10-16 - Lør kl. 11-13
CVR-nr. 15257784
© NADANA TOURS

Tilmelding nyhedsbrev

  42 15 17 01  NY

Singlerejser - Fælles ferie for alle singler siden 1996

Ledige pladser

Klik her 

Vælg destination, rejsedato og find ledige pladser

Rejse- og afbestillingsforsikring